Maria Grandt
Team Hitec Products UCKUde at køre løb igen
Efter ca. tre uger der hjemme, hvor den ganske enkelt stod på træning, afslapning og hygge, var det på tiden at begive sig ud i den store verden med Hitec igen. Første destination var Belgien, så Frankrig og endelig Sverige.
I Belgien skulle vi køre Dwars door de Westhoek, som for mig personligt gik rigtig godt. Jeg havde en god følelse, men var uheldig at punktere med 9 km. til mål. Jeg kom dog tilbage i feltet, men det var så tilpas sent i løbet, at det ikke rigtigt var muligt at komme ordentlig frem til spurten, som jeg ellers havde set lidt frem til, da den sidste kilometer var på brosten. Jeg synes generelt rigtig godt om brosten, og det var ingen undtagelse i Westhoek. Vi havde undervejs passeret brostenene en del gange, da løbet sluttede med 7 omgange på en mindre rute, og jeg følte mig under hver brostenspassage lige så stærk på brostenene som jeg plejer.
Den gode og stærke følelse i Belgien fik mig til at føle mig rigtig klar til Limousin. Jeg kørte løbet sidste år så jeg vidste på en måde hvad der ventede mig. Alle ruterne var dog ændret og et af linieløbene var blevet byttet ud med en enkeltstart, hvilket dog på ingen måde afskrækkede mig. At der nu indgik en enkeltstart var jeg kun glad for, og selv om ruterne var ændret, kendte jeg alligevel til terrænet i området, samtidig med at niveauet forrige år var ganske passende.
Løbet viste sig dog at blive noget anderledes end forventet. Det gik ganske enkelt ”jævla fort”. Derudover endte jeg med at spilde en masse kræfter på førstedagen da jeg ikke klarede at holde mig placeret langt nok fremme i feltet, samtidig med at enkeltstarten, som jeg havde set ret meget frem til, ikke helt var min kop te, da den var meget teknisk og samtidig ret kuperet… Jeg endte som nr. 19 på tempoet, 56 sek. efter vinderen – ikke rigtig dårligt, men heller ikke godt.
Jeg sidder lige nu på hotellet i Sverige. Det regner uden for, det har det gjort stort set hele dagen, så jeg er hoppet under min dyne med ”LOKA” og Prison Break! Jeg må slappe lidt af og lader op til i morgen, hvor den står på World Cup, Team Time Trial.
Tiden flyver…
Det er efterhånden ved at være længe siden jeg sidst har skrevet her inde (og så vidt jeg husker gik der vist også et godt stykke tid mellem sidste indlæg og det forrige.. pinligt… eller rettere sagt – for dårligt!) Ja, det er mildest talt alt for dårligt, for hvad er der ved en hjemmesiden som aldrig bliver opdateret? Ingenting!
Jeg gik derfor i tænkeboksen for at finde ud af hvad årsagen til den manglende på opdatering kan være, og er kommet frem til tre ting;
1. mangel på noget at skrive om
2. tiden flyver afsted
3. dovenskab
Personligt mener jeg ikke at jeg er skyggen af at være doven… langt fra :-)…. og det kan derfor umuligt være årsagen. Der er ligeledes sket en masse ting siden sidste opdatering da jeg både har været i Canada og Holland for at køre cykelløb, været til eksamen i mundtlig matematik, til de danske mesterskaber i enkeltstart og linieløb, mens den nu står på sommerferie, så det kan heller ikke være fordi jeg ikke har haft noget at skrive om, og jeg har derfor konkluderet at den manglende aktivitet på siden kun kan skyldes at tiden flyver afsted..
Selv om jeg egentlig helst ville undgå at kommentere noget af det hændte, er det vist alligevel på sin plads at give det en lille kommentar med på vejen.
Første destination var Canada, hvor den stod på to UCI 1.2 løb; en enkeltstart og et linieløb. Enkeltstarten var den jeg satsede på, mens Isabelle havde rigtig gode chancer i linieløbet, og det viste sig også at begge løb skulle blive en succes.
Jeg sluttede som nr. 14 på enkeltstarten, blot 29 sekunder efter nr. 4, mens nr. 1 (Evelyn Stevens, HTC) og nr. 2 (Linda Villumsen, HTC) kørte helt i særklasse, og jeg var derfor meget tilfreds med min præstation. Linieløbet var et rigtig fedt løb. Vi kørte et meget aktivt cykelløb, hvor vi gennem hele løbet tog del i fronten, og var repræsenteret i alle de vigtige udbrud. Det endte med en massespurt, hvilket vi vidste at der var rigtig stor chance for, og her lykkedes det Isabelle at køre en 5. plads hjem, hvilket var super flot. Alt i alt havde vi en rigtig god tur til Canada! Det var min første tur over atlanten, og jeg håber meget at det ikke er min sidste! :-)
Efter Canada gik turen mere eller mindre direkte til Holland, et sted som jeg har været adskillige gange før. Her skulle vi køre etapeløbet ‘Rabo Ster’ Zeeuwsche Eilanden (UCI 2.2), hvilket jeg havde set ret meget frem til. Det vidste sig dog at blive en noget anden oplevelse, da tingene ganske enkelt ikke spillede for mig, og jeg har efterfølgende lært at “hvad der ikke dræber dig, gør dig stærkere!” :-)
Lige efter Holland havde jeg en eksamen i mundtlig matematik A, og efter denne var det de danske mesterskaber i enkeltstart og linieløb som stod for døren. Styrken havde jeg imidlertid kun fundet frem et kort stykke tid efter, nemlig til matematik eksamen, da det må siges at jeg var mere eller mindre død til de danske mesterskaber.
Efter DM har den stået på sommerferie, hvilket jeg har nydt rigtig meget. Næste løb er for mit vedkommende d. 18. juli (Dwars door de Westhoek) i Belgien, hvorefter turen går til Frankrig for at køre etapeløb (Tour Feminin en Limousin) fra d. 22. – 25. juli.
Rejser, rejser og atter rejser
.. ja, der er ingen tvivl om at man skal kunne lide at være på farten og rejse rundt i den store verden som cykelrytter! :-)
Foto: Anton Vos. Race in Holland, Aalburg the 29th of may.
En mindre løbspause i maj måned, hvad angår udenlandske løb, er overstået og sæsonens “anden periode”, som vi omtaler det på Hitec, er påbegyndt. Jeg er derfor godt igang med at bevæge mig rundt i den store verden igen, og de sidste to weekender har ikke været nogen undtagelse. Den har stået på cykelløb i Holland begge weekender, som både har været nationale løb og UCI løb. Første weekend endte jeg i et massestyrt, hvor jeg tog den ud over styret, hvilket resulterede i at jeg måtte springe søndagens løb over, da jeg havde slået mig en del og fået en mindre hjernerystelse. Fysisk kom jeg mig dog hurtigt over styrtet, og jeg var derfor også klar til at køre cykelløb i sidste weekend, hvor den stod på gadeløb fredag og ‘Kasseienomloop Exloo’ UCI 1.2 søndag. Personligt ved jeg ikke helt hvordan jeg skal sige at disse løb gik. Styrtet sad i kroppen, hvilket i sær plagede mig søndag. I bund og grund det er meget naturligt, men alligevel rigtig frustrerende.. Jeg har imidlertid ladet mig fortælle at det blot kræver lidt tid, så det må jeg hellere give det lov til, og når man samtidig er opsat på at det skal lykkes at få følelsen ud af kroppen skal det helt sikkert nok ske – det var jo i bund og grund bare et styrt, hvor der som sådan ikke skete noget særligt..
I morgen går turen til Canada – et land jeg aldrig før har besøgt, så det er der ingen tvivl om at jeg glæder mig til. Jeg glæder mig dog aller mest til at skulle køre cykelløbene ‘over there’; enkeltstart lørdag (UCI 1.2) og linieløb søndag (UCI 1.1). Jeg er meget spændt på enkeltstarten, og der er ingen tvivl om at jeg stiller til start med et mål om at opnå et godt resultat. Det er en “ud/hjem-rute”, som er 17,7 km og går svagt opad ud mod vendepunktet, så jeg tror på at det er en rute der også passer mig. Efter Canada går turen mere eller mindre direkte til Holland, hvor jeg skal køre RaboSter “Zeeuwsche Eilanden” fra d. 17. – 19. juni. Jeg var så heldig at få lov at deltage i løbet sidste år, da jeg fyldte 18 på andendagen, så det er et løb jeg på forhånd kender og et løb jeg ser meget frem til at køre igen.
Efter RaboSter er det de danske mesterskaber der står for døren, og der er ingen tvivl om at det også bliver rigtig spændende! Med Lindas statsborgerskift må det må siges at det i år er noget mere åbent hvem trøjen kommer til at sidde på, både hvad angår enkeltstarten og linieløbet, og jeg er slet ikke i tvivl om at der vil blive kamp til stregen. Jeg må dog indrømme at jeg ikke vil tænke for meget på mesterskaberne endnu, da jeg stadig føler at der er et godt stykke tid til, samtidig med at jeg har nogle andre vigtige opgaver inden da, som jeg først vil fokusere på. Selvfølgelig har jeg allerede gjort mig nogle tanker, og jeg kan imidlertid afsløre at målsætningen da også er at snuppe en af trøjerne :-).
Intet nyt…..
Er godt nyt! (Er det ikke sådan man siger?)
Der har ikke været meget gang i den her på siden det sidste stykke tid, hvilket jeg gerne vil undskylde for først! Der er sket en masse ting det seneste stykke tid, så det er ikke fordi jeg ikke har haft noget at skrive om, nej. Nogle gange kan man vist bare godt bruge lidt flere timer i døgnet, og det er netop hvad jeg har haft brug for..
Efter mit styrt i starten af april er det gået den helt rigtige vej fremad, og jeg har ikke mærket det store til det efterfølgende. Efter anden punktering, kom der ikke mere blod, så det var rigtig dejligt, og med en ugentlig kiropraktor behandling, vil jeg sige at jeg er ved at være knækket på plads igen.
Efter styrtet havde jeg tre stor opgaver i det udenlandske; to endagsløb Omloop van Borsele, Prijs Stad Roeselare og etapeløbet Gracia Orlova. Løb som alt i alt gik rigtig godt. Jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå i Borsele, da det i bund og grund var mit første løb i sæsonen siden Nieuwsblad. Borsele er et typisk hollandsk fladpande løb med høj fart og små veje, og min største bekymring var derfor om jeg havde den fart i benene som skulle til. Dagen efter stod den på Roeselare, og med et godt løb i Borsele var jeg rigtig klar. Endnu et godt løb, men også et super, super…. super hårdt løb!
Mine forældre var også i Holland i denne weekend for at se mig køre de to løb, hvilket var rigtig fedt. Jeg tror også de havde en rigtig god weekend og nød at være ude og se cykelløb igen. Lige siden jeg startede med at cykle har de stået ved min side til et hvert cykelløb. De har fulgt mig rundt i hele Danmark og store dele af udlandet, og det er i det hele taget dem der har gjort det muligt for mig at køre cykelløb. Det er derfor en helt anden situation for os alle i år, hvor jeg drager afsted til cykelløb med Hitec… Det var derfor rigtig fedt med dem på sidelinjen igen.
Foto: Anton Vos. Efter mål på 2. etape – På toppen af en stigning, var en smule presset :-)
Efter Borsele og Roeselare stod den på etapeløb i Tjekkiet, Gracia Orlova. Et etapeløb som jeg havde set meget frem til. De to første dage stod på to linieløb. Første etape var rimelig kuperet, mens vi på anden etape skulle op over tre bjerge. På tredjedagen skulle vi køre enkeltstart om formiddagen og gadeløb om eftermiddagen, mens den sidste etape var et kriterium.
Løbet gik rigtig godt for teamet, hvor vi sluttede med Frøydis på en samlet 9. plads. Vi kørte nogle rigtig god etaper og arbejde rigtig godt sammen som et team.
Jeg selv sluttede på en samlet 17. plads, og er også tilfreds med dette. Personligt havde jeg både nogle rigtig gode etaper, men også nogle som jeg var knap så tilfreds med. På de to første etaper følte jeg mig rigtig godt kørende. På anden etape hvor vi skulle passere tre bjerge vidste vi alle at det ville blive afgjort på den første 10 km. stigning, og her sad jeg rigtig godt med fremme i den første gruppe på ca. 15 mand, hvor jeg og nogle andre dog måtte dog slippe ca. 2 km. før toppen. Jeg er alligevel godt tilfreds med min præstation op ad bjerget, da jeg trods alt har min vægt imod mig opad i forhold til de helt små bjergryttere. Enkeltstarten var en skuffelse, men dette var vores opvarmningsbetingelser også, og jeg er slet ikke i tvivl om at den dårlige præstation grunder i dette. Jeg synes godt at jeg kunne mærke at jeg havde lidt færre løb i benene sidst på ugen, end mange af de andre i feltet, og de sidste to etaper var for mit vedkommende ret hårde – dejligt! :-)
Men som jeg startede med at sige havde vi en rigtig god tur, hvor vi lærte en masse som team!
Efter Gracia har den stået på hjemlige løb: tempo i Esbjerg, linieløb i Varde og Århus, samt Prologo Damecup i Silkeborg/Viborg/Hammel. Det har været rigtig sjovt at køre lidt hjemme igen, og ikke mindst at se alle cykelhovederne igen :-).
Back in business!
Er tilbage på cyklen og igen klar til at vise Hitec-trøjen frem, og ikke gøre den beskidt og hullet ved at rode rundt på asfalten!
Nogle gange sker det desværre, at man løber ind i forskellige former for uheld, som for mit vedkommende var et styrt.. Umiddelbart troede jeg ikke at styrtet havde forårsaget noget alvorligt, men fandt sidenhen ud af, efter et lille besøg på hospitalet, at jeg var nødsaget til at holde nogle dages fuldstændig ro. Det er hvad jeg har gjort, og nu skulle jeg så gerne være fit for fight igen!
Jeg kom hjem fra Holland lørdag aften og var en tur forbi min egen læge igår. Jeg blev endnu engang punkteret for blod, men dette skulle også gerne være den sidste. Han syntes ydermere at det så rigtig fint ud og gav mig grønt lyst for at træne igen, så det var en super dejlig nyhed efter fem dages fuldstændig hvile..
Hvileperioden gik ud over tre løb, som selvfølgelig var nogle jeg havde set frem til at køre, så jeg var lidt bitter må jeg nok erkende, men der var ikke så meget jeg kunne gøre, andet end at prøve på at acceptere det, eller hvert fald bare prøve på at leve med det…. Og død er jeg da hvert fald ikke endnu, nej – jeg ganske levende, tilbage på jernhesten og løb kommer der heldigvis flere af :).
